| 14/4-04 |
Virus og computere. Jeg bliver i
mit arbejde tit spurgt om man ikke kan gøre noget mod alle de vira der
bliver sendt per mail. Normalt kan folk ikke forstå at man ikke kan gøre
andet end at filtrere dem fra og at brugerne må bruge deres sunde fornuft i
den sidste ende. Jeg er kraftigt modstander af antivirus programmer da de
ikke laver noget fornuftigt, som opdatering og almindelig sund fornuft
ikke kan gøre. Så spørger de kloge brugere hvorfor bruger vi Windows når
det er så sårbart. Hvorfor bruger vi ikke bare Linux eller Mac hvor der ikke
er så store problemer. Svaret er at Windows (2000 og XP) faktisk er de mest
sikre systemer man kan få og samtidigt er det også det mest brugervenlige.
Hvorfor kommer der så kun Windows virus og næsten ingen til de andre. Ja
det er jo ganske simpelt fordi der ikke er brugere af Mac og Linux nok til
at en virus kan sprede sig. Hvis vi forudsætter at en virus sender vira
videre til 2000 forskellige computere og ca. 0,5% af dem ikke er opdateret
eller har dumme brugere og derfor bliver smittet. Vil en computer smitte ca.
9 andre og så køre det er udad. Prøver vi det samme regnestykke med Linux
bliver det til at en computer smitter 0,4 andre computere og den vil derfor
meget hurtigt dø ud.
Jeg er her gået ud fra at ca. 93% af alle computere er Windows, 4% Linux
og 3% Mac |
| 3/2-02 |
Så har vi fået en ny regering og
det er jo godt også selvom de desværre bliver nød til at have hjælp
fra DF. Det harmer mig dog lidt at når de endelig får frigivet dåser
til øl og vand at de i samme åndedrag laver en pant ordning der bliver
styret af diverse bryggerier så de stadigvæk kan gøre det besværligt
for konkurrencen fra udlandet. Det pant system der bliver lavet bliver
forældet og køre på stregkoden på dåsen, det vil sige at hvis man vil
sælge øl i Danmark skal man mærke dåsen specielt til det danske
markedet, plus at brugeren ikke kan krølle dåsen sammen uden at miste
panten. En moderne løsningen ville være at sætte en chip i bunden på
dåsen.
Man kan jo også blive ved med at hente øl i tyskland og så klister
en ny stregkode på dåsen og få pant for den. Et lille regnestykke giver
at en harboe øl købt på tilbud i tyskland så kommer til at koste ca.
0,11 kr. (24 øl koster 35 kr plus 24 etiketter til 0,15 stk minus pant á
1,50 stk giver de ca 0,11 kr) SKÅL. |
| 11/9-00 |
Euro! For det første mener jeg at
vores politikere er nogle tøsedrenge, et stort flertal siger at det er
godt for Danmark og danskerne, men de tør ikke tage ansvaret for det og
sender det så ud til folkeafstemning. Om vores penge hedder kroner,
gysser, euro, dollar eller mark er fuldstændig lige meget, det vil jo
altid være udtryk for hvad ens arbejde er værd. Hvis vi får en fælles
valuta i Europa (i verden?) så slipper vi jo også for alle de nasserøve
der lever af at spekulere i valuta. Et andet mål man måske kunne nå med
en fælles valuta var at nedbryde dollar tyranniet ved f. eks. At forlange
kontrakter og forhandlinger vedrørende råvare indkøb (metal, kaffe,
OLIE osv.) sker i Euro. |
| 7/9-00 |

Den er plat, den er sjov, den er stjålet, den er ikke helt forkert. |
| 7/7-00 |
Så prøver man at
få verden på den anden ende bare fordi at man på Færøerne slagter
lidt grind, der kan da ikke være meget forskel på om man fisker torsk
eller grind ud over at nogle har prøvet at menneskeliggøre hvaler og det
så bliver brugt på kampagner, hvis eneste formål er at berige enkelt
personer og organisationer.
Man skal selvfølgelig heller ikke bare slagte løs til
der ikke er flere hvaler tilbage i havene men man skal passe på ikke at
blive nostalgisk på grund af lidt protein der tilfældigvis også er et
stort rart pattedyr, det er køer også. Grind er blevet jagtet i de
sidste 1000 år og de er stadigvæk ikke uddøde så arten klare det nok.
Man skal nok også skelne imellem den industrielle
hvalfangst der var før i tiden og som var ved at udrydde mange af de
store hvaler og de som fanger lidt hval på blandt andet Færøerne,
Grønland og Norge.
Som dykker er man jo tæt på det maritime liv og et af
mine store ønsker er da også at se en hval under vandet, men det skal
ikke forhindrer færinger at fange grind. |
| 22/10-99 |
Over i det mørke
Jylland var der en chef der ville belønne de medarbejdere der trofast
mødte på arbejde hver dag med et par kroner mere i timen. I dagens
Danmark kan man åbenbart ikke komme med den slags klap på skulderen til
dem der yder lidt mere uden det straks bliver vendt. Det var lige pludselig
ikke et tillæg til nogle men en løn nedgang til resten, selvom de ikke
gik ned i løn de gik bare glip af tillægget.
I Danmark er det naturligt at en højtuddannet person
får mere end en ufaglært og det er også en selvfølge at en faglært
får mere end den ufaglærte. Så synes jeg det burde være lige så
naturligt at en faglært der yder mere end en anden faglært også kan
belønnes for det. |
| 10/10-99 |
Så køre musik
industrien store kampagner for få folk til at lade være med at pirat
kopier. De hænger sig i en paragraf der handler om at man ikke må kopier
fra digitalt til digitalt.
Jeg kan ikke se hvordan de vil bevise at der ikke har
været et analogt led imellem ved kopieringen. De er også ude efter folk
med mp3er men det er da helt galt, da man ikke kan tale om kopiering da en
mp3 ikke er et kopi af de data som ligger på en cd. Endnu har de ikke
fået dømt nogle så mon ikke det bare er en skræmme kampagne.
De må holde sig til at være efter de pirater der gør
en forretning ud af det. |
| 20/5-99 |
Strejke, strejke, mere løn, mere
i løn. Skal det nu være et årligt cirkus, alle puster sig op for til sidst at have
brugt en masse strejkepenge og ikke at have fået noget ud af det pga. folketinget blander
sig. Man snakker om at man vil have 3-5% mere i løn samtidig med at man betaler op til 8-10%
sin løn til fagforeninger og arbejdsgiveren betaler 2-3% til deres organisationer. Man
skulle tro at de økonomer der er i de forskellige organisationer burde kun regne ud at
man IKKE KAN FÅ MERE I LØN men at man kun kan få en større del af kagen, altså tage
fra nogle andre. Solidaritet, næ nej det gælder bare om at rage til sig. Hvorfor ikke
begynde at forhandle om hvem der skal have mindre i løn? Vi kan ikke leve af at klippe
hinanden!!!! |
| 4/2-99 |
Efterløn og pension (ikke folkepension) er en
af mine store aversioner, hvordan kan folk dog tro at der bliver råd at lade en stadig
større del af befolkning går rundt og bruge af deres store pensioner når de bliver
gamle. I år lavede man en pinse pakke som skulle suge 7-10 milliarder ud af en for varm
økonomi. Om 20-25 år når der bliver en balance imellem de penge der bliver indbetalt og
udbetalt til de forskellige pensionsordninger bliver der pumpede 70-100 milliarder mere ud
til forbrug, jeg siger bare stakkels dem som er på arbejdsmarked til den tid. |
| 3/2-99 |
Nu har et klogt hoved fundet ud af at det
kvinderne der "taler" og "bestemmer" mest i de små hjem. Nu skal man
sikkert også til at høre på det derhjemme! Om ikke andet så er det da en god
undskyldning for at tage ud og dykke. |
| 3/2-99 |
Her skulle være et lang og hade fuldt afsnit om
techdykkere og deres mærkelige meninger om hvad udstyr man skal bruge. Desværre løb
tiden fra mig og det er blevet udsat nogle dage. Jeg tror at techdykkere altid har
mindst 4
kondomer i tegnebogen når de skal i byen, bare for en sikkerheds skyld. Jeg kom lidt
forsent i gang pga. af en ny BIOS til min computer som havde den eneskab at man ikke kunne
køre Windows98 mere end 1 gang med den. |
| 28/1-99 |
Endelig et lyspunkt i denne mørke vinter, 4 m/s
fra nordøst på lørdag, så kan vi komme ud og dykke for engangs skyld. Nu skal man ikke
tro på vejr udsigter men man har jo lov til at håbe. Ses på sundet. |
| 10/1-99 |
Jeg synes vejret i 1998 var noget rigtigt lort
og jeg vil helst være fri for den slags vejr i fremtiden. Det her selvfølgelig ikke helt
alvorligt ment men mere en prøve på hvordan det skal se ud og om det er nemt at holde
ved lige. |