Dato |
Sted |
Dybde |
Tid |
Note |
| 23/12 |
Furesøen |
10 |
50 |
Nitrox 70%, 5,7 l/min. Nede for at slippe cognac nissen løs, det klarerer
Lennart og det blev så til en pose krebs til julefrokosten. Vandet
omkring 4-5 grader varmt og sigten omkring 5-7 meter. Masser af krebs
overalt lige fra det helt lave og ned. |
| 22/12 |
Robert S/S |
41 |
40 |
Nitrox 40%, 5,7 l/min. Samme som første dyk men fandt en havål i et rør på
forkanten af broen i bagbordssiden, endnu en ny art i danske farvande
(for mig), den var ikke kæmpestor men stor nok. Efter en omgang på
vraget lige tilbage og vise havålen frem så der var et vidne. Det tog
lidt ekstra tid og der løb 3 minutters deko på i det kolde vand. På
vejen blev vi omringet af en flok marsvin på 6-7 stykker svømmede rundt
og fiskede. De tætteste kom ind på små 10 meter fra båden. |
| 22/12 |
Robert S/S |
41 |
36 |
Nitrox 40%, 5,7 l/min. Stille men grå og kold dag. Minus 3 grader i havnen
men ingen problem når der er varme i båden. Fladt vand hele vejen til
Robert og ingen strøm i overfladen. Dræget lå rigtigt fint lige til at
binde på midtskibs i bagbordsside. Vandet klart og koldt ned til ca. 20
meter noget mindre på vraget omkring 3-4 meter de bedste steder ellers
1-2 meter. Hele vraget rundt og kigge efter liv og mad. Ikke meget mad
med masser små kryb. PÅ vejen op kunne man se båden fra omkring 18
meters dybde. Sjovt at se et strømlag der lå på 15 meter og kun var ca.
1 meter dybt. Over det var vandet koldt. |
| 13/12 |
Minestrygeren |
27 |
52 |
Nitrox 47%, 5,7 l/min. Lidt vind fra nordvest og strøm i mod så en lille
meter bølger på vraget. Omkring 1-1½ knob strøm i overfladen ned til 6
meter hvor der var helt stille. God sigt med omkring 10 meters sigt ned
til vragets overside og derunder omkring 2 meters sigt. Bandt på en
dørkarm lige foran broen. Vraget rundt nogle gange mange fine
nøgensnegle over det hele. Vraget ved at være noget tyndslidt og brugt.
Så flere fine rødtunger og fandt en fin dykkermaske. |
| 22/11 |
Torskevrag II |
30 |
51 |
Nitrox 45%, 5,7 l/min. Sidste dyk i Østersøen for i år. Vejret rimeligt
men lidt råt. Nede og binde på i agten af vraget og så ellers rundt for
at finde lidt torsk. Ikke så mange denne gang som der plejer at være og
mange af dem godt gemt i huller som de ikke er til at få ud af. Fik ramt
på 3 gode torsk. Omkring 10 meters sigt og 10-12 grader på bunden. |
| 18/11 |
Sejlskib |
16 |
15 |
Nitrox 43%, 10,3 l/min. Nede og kigge på et nyt vrag. Ikke for meget meget
kalk på maskinen men ingen problemer med højere flow. Vraget var et
lille sejlskib som var ret muddergået med muslinger overalt. Af nyere
dato. Mange ål i og omkring vraget. |
| 18/11 |
Robert S/S |
36 |
26 |
Nitrox 43%, 5,7 l/min. Sjovt at ligge i overfladen efter at være hoppet i
og se sit blybælte ca. 5 meter under sig i fuld fart. Op og låne et
andet og ned og binde på. Dræget lå ca. 1,5 meter fra vraget og tovet
gik ned lige ved siden af skibssiden. Det var bare at trække dræget ind
og binde på lige ved siden af maskinhuset i bagbordsside. Sigten var
ikke noget at råbe hurra for, omkring 1,5 meter de gode steder. Der
havde ikke været strøm på vejen ned så mit blybælte burde ligge på
vraget, området blev eftersøgt uden held, til sidst i motorrummet for at
se om det lå der men sigten var for dårlig dernede til at se noget som
helst. På vejen op fra motorrummet hang det kære blybælte hen over
kanten ca. 2 meter fra hvor der var bundet på. Kalken var ved at brænde
igennem igen så det var tid til at komme op. |
| 4/11 |
Fløjten |
16 |
30 |
Nitrox 43%, 5,7 l/min. Fin sigt og ikke meget strøm så man kunne svæve
rundt over vraget. Fik taget lidt billeder af diverse. Lidt små torsk
under plankerne ellers ikke meget liv på vraget ud over søstjerne
havkarusser og nogle få eremitkrebs. |
| 4/11 |
Otto S/S |
32 |
70 |
Nitrox 43%, 5,7 l/min. Klar sol og ikke meget vind fra nord, næsten ingen
strøm i overfladen. Under 12-14 meter nordgående strøm og ikke ikke
særlig god sigt med ca. 1,5 meters sigt de bedste steder. Masser af tid
på vraget så der blev kigget i alle kroge. Ny Lange ned på bunden og
ellers bare lidt flade og kun små torsk. Stor plade bagtil bagbords
faldet ned på bunden. |
| 3/11 |
Furesøen |
12 |
50 |
Nitrox 43%, 5,7 l/min. Masser af vind men fralandsvind og læ så vandet var
klart og fladt. Ude for at tage lidt billeder, masser af krebs som var
villige til at poserer. Flot bevoksning på det lave ved kanten. |
| 30/10 |
Trykkerdammen |
15 |
85 |
Nitrox 43%, 5,7 l/min. Natdyk efter ål. Klart vand med omkring 10 meters
sigt indtil der kom flere i vandet. Sydgående strøm der stoppede omkring
11 meter. Først syd på og tilbage til vraget og videre et godt stykke.
Så op i strømmen og drive med tilbage til vraget igen og hjem. Flere små
ål (kom igen om nogle år) og 3-4 store. Mange småsild og en del torsk på
1-1½ kilo på bunden. Rigtigt mange store skrubber rundt omkring. Ellers
masser af tangnål, panserulk og kutlinger. En sortvels var tæt på at
miste livet da den ligende en ål lige mere end normalt. |
| 26/10 |
Trykkerdammen |
13 |
80 |
Nitrox 43%, 5,7 l/min. Natdyk efter lidt ål. Overskyet og en smule vind
fra øst. Vandet klart imellem 4 og 9 meter ellers omkring 5 meters sigt.
Ingen strøm og ikke mange ål, men masser af gode flade. Fik 2 lange den
ene et monster på over 1,5 kilo. Et par skrubber og en rødspætte fandt
også vej til posen. |
| 23/10 |
Trykkerdammen |
13 |
90 |
Nitrox 43%, 5,7 l/min. Aften/natdyk. Fin sigt med over 10 meter de fleste
steder ned til omkring 10 meter, lidt dårligere sigt dernede. Mange
store flade og masser af småkravl. Også en del torsk op til 2 kilo lå
rundt omkring på bunden. Ål kom først frem efter ca. 40 minutter men der
var flere ålehuller imellem muslingerne. Sidst på dykket over omkring
vraget hvor der var mudret en del op af andre. 3 gode ål. |
| 16/10 |
Trykkerdammen |
13 |
41 |
Nitrox 43%, 5,7 l/min. I vandet lige da det blev mørkt, en smule strøm og
klart vand med omkring de 10 meters sigt. Mange flade og nogle torsk der
lå på bunden og sove. De blev alle prikket med en finger. Ingen Ål de
første 25 minutter men en flot knurhane og en del panserulke at kigge
på. Efter 30 minutter den første ål og de første tegn på at være ved at
brænde kalken igennem. 5 minutter og en ål senere var kalken brændt
igennem og efter at have skyllet systemet nogle gange gik resten af
turen i overfladen ind. OK med ca. 7 timer på samme kalk ;-) |
| 14/10 |
Robert S/S |
40 |
46 |
Nitrox 42%, 5,7 l/min. Ud til stævnen hvor der ikke var andre og rode op,
fin sigt der, ikke så god ved bundtovet. Lidt rundt inden i baggen før
turen tilbage til agten. Kiggede lidt efter rødtunger og så 2 fine.
Lille lange gemte sig lidt efter at have været helt ude, meget flotte
blålige finner. Lille hårvarre på siden af vraget i sprække. Flere døde
større buskhoveder på vraget og de der var i live var små.
Generationsskift? Har set det før på andre vrag om efteråret. |
| 14/10 |
Robert S/S |
41 |
50 |
Nitrox 42%, 5,7 l/min. Dejligt vejr med masser af sol, dog lidt koldt i
luften. Bundet på i bagbordsside på næst bagerste pullert. Fin sigt ca.
5. meter med en smule tåge i og rimeligt lyst. Først frem til stævnen
via styrbordsside på bunden. Nede i hullet ved stævnen lå mange søhøner
på bunden. Også en enkelt guldmus var fremme. De normale sabelleaer og
nøgensnegle på nettene. Oppe på toppen af stævnen blev mindepladen lige
fundet og lagt på plads og støvet af. Tilbage langs bagbordsside til
bagenden og en tur ned omkring skruen og kigge lidt på de mange
kammuslinger der. Tilbage ved bundtov sådan ca. 0-sigt da 3 mand var i
gang med at støve vraget af. Vi havde fået gæster. |
| 13/10 |
Kronprinz Wilhelm |
39 |
59 |
Nitrox 42%, 5,7 l/min. Samme som første dyk men med harpun og fiskende var
forsvundet som dug for solen. Det blev dog til 3 rimelige torsk.
Havkattene var for søde så de slap. Vandet mere uklart men stadig meget
klart over vraget. Meget fin tur hjem, de sidste 10 sm i havblik hvor vi
så mange marsvin og en del alke. |
| 13/10 |
Kronprinz Wilhelm |
40 |
53 |
Nitrox 42%, 5,7 l/min. 3-4 hold arsvin på vejen ud. Bundet på i stævnen
hvor vandet var meget klart ned til lige under kanonerne hvor der kun
var 2-3 meters sigt. Ned langs styrbordsside hvor der var mange torsk i
vraget. Tilbage henover vraget hvor der var mange havkatte, flere lå
sammen og kiggede ud af same hul kind mod kind. Inden under stæven en
flot sortvels der var helt frit fremme. |
| 12/10 |
Trykkerdammen |
14 |
64 |
Nitrox 44%, 5,7 l/min. Uden og at kigge efter ål, fandt 5 gode. Sidst på
dykket en stor flot havørred som roligt svømmede rundt i et par
minutter. Måtte lige prøve at fange den, man kan ikke holde dem i halen
:-(
Ellers fint dyk med mange flade, et par knurhaner, torsk og nogle
fjæsinger. |
| 9/10 |
Trykkerdammen |
14 |
62 |
Nitrox 46%, 5,7 l/min. Fine forhold fangede lidt fisk og til sidst en
enkelt lang. Fine knurhaner og mange flotte små sletvarre. Enkelt
søtunge der dog var for lille til at blive invieret men hjem. |
| 2/10 |
Robert S/S |
41 |
49 |
Nitrox 45%, 5,7 l/min. Endelig en dykkerdag hvor det ikke blæser
pelikaner. Ikke meget vind og ingen strøm. Turen gik til Robert på trods
af det lidt sene tidspunkt. Første mand i vandet samtidigt med solen gik
ned. Omkring 5 meters sigt på vraget hvor der ikke var nogle. Bundet på
i styrbord helt bagtil på pullert. På vejen ned kunne man se der var
lidt morild i vandet under springlaget. På vraget dårligt sigt omkring
bundtovet da der lå et hold og mudret op, ned mod agten hvor sigten var
rigtigt god. Masser af nøgensnegle, rejer små fisk og andet kryb. 2 små
rødtunger lå ved styremaskinen. Tilbage ved agten ned omkring skruen
hvor der igen var en ny art for mig i Øresund "femtrådet havkvabbe".
Efter 40 minutter på bunden var det bare op til bundtovet, slukke lygten
og nyde fyrværkeriet på vejen op, tror aldrig der har været så meget
morild før. Alt lyste op når man rørte sig, en gang imellem også
"dræbergopler" som små lysplaneter. Ingen grund til lygte på trods af
det var bælgmørkt. Fedt dyk. |
| 18/9 |
Trykkerdammen |
14 |
70 |
Nitrox 46%, 5,7 l/min. Hård vind fra nordvest en smule hagl og en del lyn,
man trænger snart til noget godt vejr. Vandet ellers fint med omkring 5
meters sigt men ikke så meget liv om normalt. Så få stimer heste
makreller og fangede 4-5 sletvarre. Sidst på dykket brændte (som
beregnet) kalken igennem og der kom lidt åndenød, skyllede systemet ved
hvert 4. åndedrag klaret problemet. |
| 16/9 |
Trykkerdammen |
14 |
70 |
Nitrox 45%, 5,7 l/min. Noget vind fra sydvest så der var en smule sø og
meget uklart vand på det lave. Det blev dog noget bedre under 3-4 meter.
Sigten blev dårligere nu længere man kom med nord. De bedste steder syd
for trappen havde 5-6 meters sigt. Noget nordgående strøm. Ikke mange
flade men det blev da til 3 gode sletvarre. Ude på mudret en knurhane og
meget yngle. Ved vraget en stime yngle der var helt gennemsigtige så de
mindede om glasfisk i Rødehavet. På vejen tilbage ud for bådudlejningen
kom en stor (5-6 kilo) havørrede (eller laks) forbi stille og roligt.
Ellers var der store stimer af hestemarkel og tobis så man nogle gange
have omring sig på alle sider. Godt dyk på trods af den lidt dårlige
sigt. |
| 7/9 |
Furesøen |
11 |
50 |
Nitrox 45%, 5,7 l/min. Nede for at prøve at tage lidt billeder men vandet
var for klart og mørkt til det for alvor kunne bliver til noget. Så
mange (hurtige) krebs, aborre blandt andet store stimer med nogle pænt
store imellem. Ellers ikke meget at skrive hjem om. |
| 4/9 |
Trykkerdammen |
14 |
67 |
Nitrox 39%, 5,7 l/min. Blæst fra nordvest og pænt med læ. Fint klart vand
med 5-6 meters sigt. Ved at komme aften stemning over fiskene så alt var
fremme. Mange fløjfisk også en enkelt han. Store fjæsinger så man skulle
nok have haft en harpun med. Skrubber overalt bladet med nogle få
rødspætter, meget sky og svære at komme ind på livet af. Enkle ål i
bunden og store stimer af småsild og hvilling. På sandet mange sletvarre
som blev inviteret med hjem, disse også mere sky end sædvanligt. |
| 1/9 |
Fandens mose (Furesøen) |
14 |
90 |
Nitrox 39%, 5,7 l/min. Stille vejr og lidt sol. Sigten fin med omkring 3-4
meter ned til 12 meter hvor sigten forsvandt. Masser af store krebs på
turen tilbage til havnen. Store stimer af aborre og små skaller rundt
omkring. Fik en stor ål i hovedet. Aften sluttede med et stort krebse
gilde med godt vejr og masser af gode krebs. |
| 26/8 |
Trykkerdammen |
14 |
75 |
Nitrox
43%, 5,7 l/min. Fint klart vand og fralandsvind. Ude og prøve nyt UV-hus
uden blitz. Fine billeder af diverse. Så lidt flade der var noget
skrabet og en enkelt meget fin sletvarre. Mange fjæsinger. Prøvede at
tage lidt billeder af "dræbergopler" og en lille film af samme. Fine ål
i ruserne. Klart vand ved vraget da jeg var den første derude. |
| 19/8 |
Emil Rezlaff |
32 |
30 |
Nitrox 43%, 5,7 l/min. Noget strøm i hele vandsøjlen også på vraget så man
skulle passe på ikke at blive fejet af vraget. Fold på halstætningen så
der kom en del vand ind. Vandet med ca. 3-4 meters sigt. Flere gode
torsk under vraget. Hele vraget rundt. |
| 14/8 |
Otto S/S |
32 |
55 |
Nitrox 43%, 5,7 l/min. En smule vind og en smule strøm ned til ca. 6 meter
og så utroligt klart vand på vraget. Man kunne se vraget fra omkring 12
meter og ved 15 meter kunne man helt tydeligt se hele stævnen hvor der
var bundet på bagbords anker, hele masten og spillet ved masten. Med 15
meters sigt er det som at svømme rundt i et akvarium og man tøffer bare
rundt og glor. Først efter at have været vraget rundt en gang blev der
tid til detaljerne. Hen over vraget svømmede fine sej rundt og torsk lå
rundt omkring i vraget og gloede ud. Ud og kigge efter bly som Sten
havde tabt men fandt det ikke, det gjorde Sten dog inde i havnen da han
opdagede at det stadig lå i hans blypose. |
| 12/8 |
Robert S/S |
40 |
36 |
Nitrox 43%, 5,7 l/min. Lige så klart som første dyk, neden omkring skruen
og kigge på kammuslinger og rødtunger, der var rigeligt til nogle
forretter. Fine nøgensnegle på siden en lade æg og på skorstenen en fin
hvid med gule prikker. |
| 12/8 |
Robert S/S |
41 |
43 |
Nitrox 43%, ,57 l/min. Noget vind fra fra nordvest men ellers fint vejr.
Ingen strøm og vandet klart så man kunne se vraget fra omkring 23 meters
dybde på vejen ned. Bandt på bageste pullert i styrborsside, det skulle
lige trækkes op på toppen af vraget. Først lidt rundt på toppen og
bagbordsside på bunden. Ned på bunden ved stævnen og lidt ud over
bunden. På mudder skrænten foran vraget en fin fløjfisk og et spidshalet
langebarn (første gang i DK). På vej tilbage mod agten lige rundt for at
kigge efter de faste indbyggere på vraget. Den ene stenbider var væk men
den bagerste var der stadig. En troldkrabbe sad i røret og de mange
glyser var midtskibs. Stor torsk på broen men var for hurtig. |
| 11/8 |
Torskevrag 2 (vest) |
28 |
30 |
Nitrox 41%, 5,7 l/min. Denne gang var der kommet lidt mere tryk på
harpunen og det blev til et par stykker mere. Ude ved stævnen lå en
masse torsk og kiggede ud. 2 af dem kom op at slås og så var det at tage
den ene i halen og hive den ud. Så kunne den lære det. Også her rigtigt
klart vand. |
| 11/8 |
Torskevrag 1 (øst) |
29 |
40 |
Nitrox 41%, 5,7 l/min. Nede for at fiske lidt men harpun virkede ikke
(heldig dag), lygte virkede heller ikke så lige hurtigt oppe med harpun
og hente en ny lygte. Masser af torsk på vraget og fangede et par
stykker med hænderne. Vandet dejligt klart. |
| 11/8 |
Dalmore |
42 |
41 |
Nitrox 41%, 5,7 l/min. Vandet ikke så klart på bunden men fint her over
vraget. Rodede lidt med fotostyr men blitz svigtede. En tur rundt på
broen og derefter tilbage til agten og så stille frem til bundtovet som
var bundet på ca. 5 meter foran broen på topen af vraget. Op før tid da
der kom vand i dragten. |
| 8/8 |
Robert S/S |
41 |
62 |
Nitrox 41%, 5,7 l/min. Dejligt vejr igen og næsten ingen strøm. Klart vand
ca. 3-4 meters sigt dog en smule mælket. Bundet på bagerste david i
bagbordsside. Ledning i lygte ville ikke mere efter 10 minutter så det
var bare at kapre Nikolai H. lygte ved bundtovet. Ikke meget farve i
hans HID lygte men der var dog nok til at finde de fleste snegle og
andet kravl. Dog blev billederne noget mere kolde i farven. Tog billeder
af kammuslinger, sabellaer, busknøgensnegl, eremitkrebs med nøgensnegl
på huset, stenbider, buskhovede, troldkrabber, sortvels, glyser og
diverse andre dyr. Meget fint dyk og de 45 minutter gik lidt for
hurtigt. |
| 7/8 |
Robert S/S |
41 |
57 |
Nitrox 41%, 5,7 l/min. Fint vejr og ingen strøm. Vandet klart med ca. 5-6
meters sigt hvor der ikke havde været nogle. Bundet på i stævnen, mange
nøgensnegle omkring nettene. Glyserne var rykket længere tilbage på
vraget og stod på broen i en meget stor stime. Ellers var der alt det
normale live på vraget, troldkrabben var fremme og næsten alle
stenbideres æg var væk. Ledte i lang tid efter nøgensnegle på
eremitkrabbers huse uden held. Lang tid på bunden bagved skruen. 40
minutter på bunden. God tur hjem i den lille gummibåd imens solen gik
ned. |
| 4/8 |
Robert S/S |
42 |
57 |
Nitrox 42%, 5,7 l/min. Nu med lys og foto. Rigtigt mange små ting først
billeder af kammuslinger på bunden der efter frem langs bunden til
stævnen hvor en stor flot rødtunge skulle fotograferes. Op ad nettene og
tage billeder af nøgensnegle, rejer og sabellaer. På vej tilbage igennem
stimen af glyser der dog ikke vil tæt på. Stenbider med æg og torsk på
agten. Vandet ikke helt så klart som første dyk med stadig 3 meters
sigt. |
| 4/8 |
Robert S/S |
37 |
33 |
Nitrox 42%, 5,7 l/min. Skulle binde på og da vandet var klart stoppede på
30 meter og kiggede omkring så var det bare at svømme hen til vraget og
hive loddet op på toppen. Loddet havde misset agten med omkring ½ meter.
Svag strøm hen over vraget og god sigt, omkring 5 meter over det hele.
Desværre ville lygten ikke tænde pga. knækket ledning men der var lyst
nok alligevel. En tur rundt på vraget hvor der var mange fisk blandt
andet en stor stime små glyser lige bagved bakken. Også mange torsk og
en fin stenbider. Fandt ikke mange smådyr pga. af det manglende lys. |
| 31/7 |
Helsingør |
16 |
80 |
Nitrox 46%, 5,7 l/min. Hård vind fra nordvest men fint læ ved kysten.
Vandet klart med sigt op til omkring 10 meter de bedste steder. Fra 6-9
meter let syd gående strøm og imellem 10 og 13 meter let nordgående
strøm underspringlaget igen sydgående strøm så der skulle ikke svømmes
meget bare drive med strømmen. Ålegræsset var der ikke så meget af som
der plejer og heller ikke så mange flade. Så rød knurhane, fløjfisk,
kutlinger, torsk, tangsnarre, diverse tangnåle, fjæsinger, tunger,
skrubber, pighvarrer, rødspætter og masser af yngel. De fleste fisk
meget sky og svære at på tæt nok på til at kunne tage billeder. Havde
glemt at slettet SD-kortet så kun plads til 38 billeder. |
| 15/7 |
Otto S/S |
31 |
33 |
Nitrox 47%, 5,7 l/min. Nede og tage billeder af dyrelivet på vraget, især
ude på stævnen og fotografere de mange nøgensnegle. Desværre en
halstætning med fold så det blev efter hånden noget koldt og vådt.
Vandet var 7 grader på bunden. |
| 15/7 |
Otto S/S |
32 |
53 |
Nitrox 47%, 5,7 l/min. Nede og binde på bagbordsside midtpå. Loddet lå
lidt ud på bunden. Ca. 2 meters sigt og noget mælket. Rundt på vraget
først ned omkring skruen og på langs styrbordsside til stævnen og op og
kigge på nøgen snegle som der var masser af. Henover vraget tilbage til
agten hvor der var lidt strøm hen over vraget. Til sidst lidt rundt på
broen. |
| 13/7 |
Union S/S |
27 |
33 |
Nitrox 43%, 5,7 l/min. Ikke særligt klart men kom da vraget rundt. Ikke
meget nyt da vraget kræver mere sigt. Dog en fin opsæt ning af mudderdyr
i kedlen, mudderroser, sabellaer og en søpen sad og pyntede. |
| 13/7 |
Emil Rezlaff |
32 |
52 |
Nitrox 43%, 5,7 l/min. Ingen strøm og ikke så god sigt. Bundet på i
styrbordsside 1 meter fra siden hvor skibet var knækket over. Tog lige
lidt tid at finde ud af hvor det var i den dårlige sigt. Fangede en pæn
torsk på omkring 5 kilo men den fik lov til at gå da jeg ikke gad have
den med på hele dykket. Første ud omkring stævnen og så tilbage til
agten hvor der var utrolige mængder med nøgensnegle, ikke særligt store
men tusinder af dem. Nikolai fandt en fin nøgensnegl som viste sig at
være en fisk. Lignende en haletudse og var brun og hvid stribet på langs
(ringbug?). Aldrig set den før. Mange rødtunger på vraget. Rigtigt godt
dyk. |
| 4/7 |
Robert S/S |
42 |
38 |
Nitrox 43%, 5,7 l/min. Rundt på vraget for at tage lidt billeder,
dykkerplanen var bundtid til lygten løb tør for strøm. 2-3 meters sigt
men noget mælket. Bundet i bagbordsside bagtil på pullert. Tur rundt om
vraget op og nede. Næsten tilbage ved agten i styrbordsside var der det
ved at være slut med strømmen og turen gik over vraget til bundtovet.
Sidste 5 minutter uden lygte på agten. Fine billeder af nøgensnegle. |
| 3/7 |
Hvenprammen |
27 |
47 |
Nitrox 44%, 5,7 l/min. Rigtigt fint vejr og næsten ingen strøm. Sigten
ikke så god, omkring 2 meter. Som sædvanligt meget flot bevoksning og
masser af dyr på vraget. Så stenbider, torsk, glyser, sortvels og
selvfølgelig havkarusser på vraget. Masser af flotte anemoner og nogle
enkle nøgensnegle. Fandt et fint linehjul på bunden. |
| 26/6 |
Wargön |
31 |
51 |
Nitrox 44%, 5,7 l/min. Lidt bølger og godt med sorte skyer omkring
Helsingør men ingen regn og vinden lagde sig. Ingen strøm og vandet
rimeligt klart dog noget mælket med omkring 3 meters sigt overalt på
vraget. Mange sjove småting men vraget er lidt kedeligt i forhold til
Otto og Emil. Så diverse smådyr og nogle flade, en stenbider og
småtorsk. Billeder af buskhoved, stenbider, anemone, sønellike, diverse
æg, og rejer. |
| 21/6 |
Robert S/S |
39 |
44 |
Nitrox 43%, 5,7 l/min. Vejret lidt mere uldet vejr end lovet men ingen
strøm overhovedet. Bedste sigt i år med næsten 5 meters sigt på raget
lidt dårligere nede på bunden. Masser af liv på vraget og meget roligt
så man kunne komme ret tæt på det meste. Fik taget billeder af,
nøgensnegle, masser af busknøgensnegle overalt, glyse, stenbider, rejer,
rødtunge, eremitkrebs med hydroider og nøgensnegl på skallen, fine
sabellaer plus diverse små kravl. Eneste grund til at gå op var at
lygten løb tør for strøm efter 35 minutter. |
| 19/6 |
Otto S/S |
32 |
52 |
Nitrox 43%, 5,7 l/min. Fedt vejr og ingen strøm. Ca. 3 meters sigt overalt
på vraget, noget bedre på toppen af masten. Først en rundt på bunden med
mange krabber og nogle skærisinger spredt på bunden. Oppe på vraget
mange rejer og nøgen snegle og 2 fine stenbidere. Ikke mange spisefisk.
På masten hvor der ingen strøm var mange flotte hydroider med
trådnøgensnegle imellem. Efter 45 minutter på bunden ved at være lidt
koldt (7 grader) men skulle lige en tur med dræget ud over bunden hvor
der dog ikke var meget at se til. |
| 17/6 |
Robert S/S |
40 |
41 |
Nitrox 43%, 5,7 l/min. Rimeligt vejr på vejen ud, pisseregnvejr på vejen
hjem. Ikke helt frisk i hovedet. Fint dyk vandet ikke helt så uklart som
Flemming havde lovet nogle steder næsten 2 meters sigt. Torsk, rødtunger
og masser af rejer og nøgensnegle. Hele vraget rundt et par gange. |
| 12/6 |
Otto S/S |
31 |
45 |
Nitrox 42%, 5,7 l/min. Aftendyk til lygten løb tør. Mere klart end i
søndags omkring 3-4 meters sigt. Vraget rundt et par gange. 3 fine torsk
under vraget, masser af buskhoveder, en stenbider og et par rødtunger.
På bunden mange fine isinger. |
| 10/6 |
Otto S/S |
28 |
47 |
Nitrox 42%, 5,7 l/min. Rundt og tage lidt billeder af buskhoveder og en
stenbider. Fik også billeder af en fin stor tråd nøgensnegl. Lidt mere
vind end først på dagen men fin tur ind i dejligt solskin. |
| 10/6 |
Otto S/S |
31 |
43 |
Nitrox 42%, 5,7 l/min. Rigtigt godt vejr dog rigeligt varmt. En smule
strøm i overfladen og næsten ingen på vraget. Noget mælket vand med kun
2 meters sigt. Rundt om vraget et par gange for at se efter fisk og
motiver til andet dykket. |
| 4/6 |
Gäsaklävan |
43 |
60 |
Nitrox 45%, 5,7 l/min. Kun inde i selve hakket, først i vandet så der var
pænt og rent over det hele. Først ned på ca. 40 meter og frem og tilbage
og så 5 meter op og frem og tilbage osv. Rigtigt mange småting i mellem
de mange sabellaerer, alle revner var der leopard kutlinge der dog er
lidt lysere end dem udenfjords. Et par troldkrabber nogle torsk og
sortvels var de store dyr på bunden. Ellers bare mylder overalt med
småting. |
| 4/6 |
Gäsaklävan |
42 |
50 |
Nitrox 45%, 5,7 l/min. Fint og klart vand også på det dybe. Så 4-5 store
troldkrabber masser af hvalsperm og på det lave nogle hummere. Fin tur
over til havnen med mange fisk at se på. |
| 2/6 |
Amasis S/S |
42 |
44 |
Nitrox 40%, 5,7 l/min. Ikke så god sigt nogle steder ikke mere en 2 meter.
Lidt rundt på broen og igennem den. Næsten tilbage til agten men vendte
om ved masten og så næsten frem til stævnen. Ikke meget nyt dernede. |
| 2/6 |
Ved Trillingerne |
23 |
9 |
Nitrox 40%, 5,7 l/min. Nede og befri en hummertejne for nogle fiskere.
Snoren havde kilede sig fast under en stor sten. |
| 2/6 |
Gäven |
26 |
58 |
Nitrox 40%, 5,7 l/min. I ved hulerne og igennem kanalen over på den anden
side hvor vi så den store slimbændelorm igen. Lidt længere ude en
sprække med alt i. Vi så rødtunge, hårvarre, buskhoved, leopard kutling,
troldhummer, nøgensnegle med æg, hummer, taskekrabber, svømmekrabber,
sandkrabber plus diverse småting man ikke har navne til i den sprække.
På vej tilbage kom vi igen forbi slimbændelormen der nu var kravlet et
par meter videre ud over bunden med hovedet. |
| 1/6 |
Släköen |
33 |
50 |
Nitrox 40%, 5,7 l/min. Natdyk. Fin klart vand under 5-6 meter. På
skåningen ned til rørene mange kutlinge og ulke. Et fine fjæsinger var
der også. Så ikke det første sæt rør vi skulle følge ind til klippen og
det næste sæt ender ikke ved klippen så det blev en god lang tur frem og
tilbage langs røret. Men der var masser at se på i det uklare vand
omkring røret. Der var masser af Jomfru hummer, troldhummer, en enkelt
fjerstjerne og en kæmpe mudderrose. Tilbage ved klippe en del småfisk og
nogle gode torsk. |
| 31/5 |
Gäven |
26 |
60 |
Nitrox 40%, 5,7 l/min. Samme sted som første dyk bare en tur igennem
kanalen over til den anden side med udhængende. Meget flot derover bare
noget uroligt vand også på bunden så man ikke kunne ligge stille og tage
billeder. Igen masser af fisk og en enkelt fin hummer som man lige
præcis ikke kunne nå men kom tæt på kameraet når man fotograferet. |
| 30/5 |
Gäven |
27 |
71 |
Nitrox 40%, 5,7 l/min. Sradig lidt bølger på vejen ud men pænt læ bag
skæret. Fint vand igen med masser af fisk på det lave. Blandt andet
stimer med savgylt og sej. På det dyde masser af sten og huler med
krabber og krebs i. På bunden også nogle langer og glyser. Stor
slimbælnellorm hvor mere end 3-4 meter var synlig og kunne uden videre
trækkes et par meter mere ud. |
| 30/5 |
Gäven |
25 |
46 |
Nitrox 45%, 5,7 l/min. Meget klart vand under 14 meter, ca 20 meters sigt.
Stille tur på væggen hvor der var masser af troldhummer, taskekrabber,
hårvarre osv. Stor lange under sten og mange små andre steder. Flere
sortvels i hullerne. Blæst noget op fra vest så der var store bølger på
vejen ind. |
| 29/5 |
Gülskär |
28 |
60 |
Nitrox 45%, 5,7 l/min. En del vind fra nordøst men læ bag skæret. Rigtigt
god sigt ved dropoff og masser af fisk og kryb. Fangede et par
kammuslinger og så masser af troldhummer og nogle få hårvarre. |
| 29/5 |
Skär |
42 |
60 |
Nitrox 45%, 5,7 l/min. Først nede og kigge på jomfruhummer og tage
billeder af dem. Der 3-4 meget små langebarn i et lille område. Flere
store søpølser på mudderbunden. På klippen fine søpindsvin,
bægerkoraller og småfisk. |
| 27/5 |
Gäven Dropoff |
41 |
61 |
Nitrox 40%, 5,7 l/min. Lidt at svømme før dropoff men masse af fjerstjerne
og rødkoraller på klippen. Fin hummer på bunden der havde en hel sky af
unger omkring sig. Lignede lopper der var lidt flade. |
| 27/5 |
Amasis S/S |
44 |
48 |
Nitrox 40% 5,7 l/min. Rimeligt sigt med nede på 42 meter dybde ingen vrag
og ingen bund. Skyggen kunne ses men der var for lidt linie til at
svømmen den hen på vraget. Dræget løftet op fra bunden og det hele
svømmet hen imod vraget. Efter at have svømmet en god tid kunne man se
vraget tydeligt og højere oppe var der kun en meter hen til kanten.
Efter at have pustet lidt bundet på en pullert helt oppe i stævnen.
Tur ned omkring maskinen og kigge rode lidt over det hele. Fint vindue
med rammen af de store men det sad lidt for fast uden værktøj. Tilbage
ved bakken en tur rundt inden i den og uden om den. |
| 26/5 |
Gülskär |
27 |
58 |
Nitrox 46%, 5,7 l/min. Igen dejligt klart vand og masser at se på. Havde
en lille kamp med en god hummer med at få den ud af hullet og da den
endelig var ude og klar til at komme med hjem viste det sig at den var
fuld af rogn og fik lov til gå. Godt vejr med lidt for vind til at komme
længre ud. |
| 26/5 |
Berggylte skär |
31 |
65 |
Nitrox 46%, 5,7 l/min. Fint klart vand dog lidt mælket under 22 meter
meter. Ikke så mange kammuslinger så der skal nok arbejdes lidt hvis vi
alle skal have til forretten. Så mange store blåstak og store bergylter.
Lille hummer under sten og også mange troldhummere i alle sprækker og
huller. Store nøgensnegle lage æg på klippen. Meget stor hårvarre
(næsten pigvarre) på den nordlige side. Kæmpe stime savgylter med store
berggylter under og stor stime sej der rundt om dem alle. Man var
omgivet af fisk på alle sider. |
| 23/5 |
Otto S/S |
32 |
42 |
Nitrox 40%, 5,7 l /min. Dejlig aften uden meget vind og strøm. 13 mand
afsted. Vandet rimeligt klart men noget mælket på vraget, omkring 2-4
meters sigt. Hele vraget rundt masser af kryb, stenbider, buskhoveder
overalt og en fin torsk på 5-6 kilo var flyttet ind i den tomme
lejlighed. |
| 20/5 |
Hugo Fritz Stinnes |
43 |
38 |
Nitrox 40%, 5,7 l/min. Samme som første dyk bare ca. 1 meter mere klart
vand og en tur frem til stævnen. Computer lavede lidt ballade da den
skiftede til 2. blanding på bunden så tog lidt ekstra deko da 28
minutter på bunden kun gav 4 minutters deko og det lød ikke rigtigt. |
| 20/5 |
Hugo Fritz Stinnes |
44 |
40 |
Nitrox 40%, 5,7 l/min. Fin sigt hen over vraget men under 42 meter ikke
mere end 3 meters sigt. Bundet i bagbordsside fortil på broen, tog lidt
tid at finde ud af det. Fangede fin torsk der blev sluppet løs igen. |
| 19/5 |
Otto S/S |
32 |
59 |
Nitrox 40%, 5,7 l/min. Dejligt vejr, solen kom frem da vi sejlede ud af
havnen, næsten ingen vind og kun svag strøm i overfladen. Lidt
kraftigere strøm på vraget. Skulle bruge en torsk på 3-4 kilo og den var
på krogen (5-6 kilo) efter ca. 5 minutter i vandet. Ellers masser at se på i det
klare vand med omkring meters sigt. Flere torsk og nogle sej,
buskhoveder og nøgensnegle, kæmpe store isinger og rødtunger på bunden.
Meget sand og mudder er fjernet af strømmen siden sidst. 51 minutter på
bunden og så op i det lidt varmere vand til en smule deko. |
| 18/5 |
Robert S/S |
40 |
34 |
Nitrox 40%, 5,7 l/min. En hygge tur ned omkring skruen hvor der stod lidt
småtorsk og et par rødtunger. På vejen op af siden en meget stor og
meget tyk rødtunge. Meget fint dyk. |
| 18/5 |
Robert S/S |
42 |
41 |
Nitrox 40%, 5,7 l/min. Dejligt vejr og ingen strøm. Bundet på på bagerste
bådstativ i styrbordsside. Ret uklart vand omkring bundtovet men ellers
omkring 2-3 meters sigt. Rundt på bunden omkring stævnen og tage lidt
billeder. Mange fine motiver og masser af liv. Så det normale liv for en
Robert tur. Ca. 7 grader på bunden og 12 i overfladen. |
| 29/4 |
Anders Martin |
19 |
50 |
Nitrox 42%, 5,7 l/min. Også her meget klart vand med omkring 10 meters
sigt. Mange kunne uden problemer se solen i overfladen når man lå på
bunden. Mange fisk der lå og trykkede og en stime halvstore sej der var
på rov. |
| 29/4 |
Frederiksholm |
23 |
51 |
Nitrox 42%, 5,7 l/min. Meget klart vand selvom der havde været flere på
vraget. Over 10 meters sigt de fleste steder. Mange fine ting dog ikke
store fisk og havkatte. Mange søhøner og søfjer ud over bunden. |
| 28/4 |
Mir´s Vrag |
27 |
36 |
Nitrox 41%, 5,7 l/min. Mange fisk på vraget men de ligger så langt inden i
vraget så de fleste ikke er til at nå. Blandt andet en stor lange på
over en meter der hele tiden lå med røven til. Ellers fin sigt med over
6 meters sigt over det hele, en svag strøm hen over vraget holdte vandet
klart hele tiden. Hummer, berggylter, havkatte, torsk, sej, lange,
glyser overalt på vraget. Lidt kort dyk da kalken brændte igennem til
sidst, |
| 28/4 |
Eisfish S/S |
32 |
52 |
Nitrox 41% 5,7 l/min. Skulle have været en tur på kronprinsen men der stod
en dum modsø. Fint klart vand med 5-7 meters sigt og masser af kryb på
den. Inden ved siden af kedlen stod nogle gode torsk og trykkede sig. De
var svære at komme på skudhold af da hullerne indtil dem ikke var så
store. Det lykkes god at få ramt på de 3 store. |
| 22/4 |
Robert S/S |
38 |
41 |
Nitrox 45%, 5,7 l/min. Denne gang med kamera og en ide om endelig at få
nogle gode billeder af glyserne. De var dog lige pludselig meget sky og
ikke til at komme i nærheden af. Ellers nogenlunde det samme liv som på
første dyk. Tog en del billeder af smålivet i stedet for. Igen meget
uklart omkring bundtovet ved tilbagekomsten. Efter dykket var vejret
blevet noget mere råt så vi fik lidt vand på vejen ind. |
| 22/4 |
Robert S/S |
40 |
37 |
Nitrox 45%, 5,7 l/min. Fint ogklart med næsten 4 meters sigt på vraget,
næsten ingen strøm og lys nok til at se uden lygte. Bandt på næst
bagerste pullert i bagbordsside. Først ned omkring skruen og så frem på
vraget hvor der var mange rejer, nøgensnegle, glyser osv. Ude ved
stævnen skulle man lige vænne sig til nye fiks punkter. Tilbage henover
vraget igennem en stor stime glyser der kom helt tæt på. Tilbage ved
bundtovet var de næste hold kommet ned så der var blevet meget mudderet
op ude i agten |
| 15/4 |
Mirs vrag |
26 |
52 |
Nitrox 45%, 5,7 l/min. Rimelig sigt de steder hvor der ikke havde været
nogle omkring 3 meters sigt. Mange fisk oså store men og der var ikke
store huller at til at få dem ud. Det blev kun en en enkelt god torsk.
Ellers mange fine torsk og kæmpe lange og en fin hummer. Også nogle
berggylter og glyser. |
| 15/4 |
Eisfish S/S |
32 |
44 |
Nitrox 45%, 5,7 l/min. Fint dyk med rimelig sigt men ingen fisk af
betydning. |
| 13/4 |
Otto S/S |
31 |
61 |
Nitrox 44%, 5,7 l/min. Fint lille aftendyk en smule mere sø end lovet og
en smule mere strøm end lovet. 2-3 meter sigt med en smule strøm hen
over vraget. Noget fine torsk lidt langt inde så man skulle ligge noget
på lur for at komme på skudhold. |
| 1/2 |
Ceylon |
19 |
24 |
Nitrox 45%, 5,7 l/min. Næsten 2 meters sigt men meget grumset. Rundet om
vraget hvor der var mange nøgensnegle overalt, også en fin hårvarre sad
på det grønne kobber. Vandet ved at være koldt ca. 4-5 grader på bunden. |
| 1/2 |
Robert S/S |
34 |
23 |
Nitrox 45%, 5,7 l/min. Denne gang lå dræget noget bedre men vandet meget
mørkt og meget uklart højst ½ meter sigt. Bandt på en af redningsbåds
holderne i bagbordsside og tog så en stille tur omkring de 2
overbygninger og lidt over på styrbordside. Man skulle holde tungen lige
i munden for at finde rundt. Så lidt rejer og andet små kravl men ting
længere væk end 30 cm kunne ikke ses rigtigt. Instrumenter var meget
sværere at aflæse. |
| 1/2 |
Robert S/S |
37 |
13 |
Nitrox 45%, 5,7 l/min. Nede for at binde på men på bunden kun mudder og
meget dårlig sigt så der var ingen chance for at finde vraget. Strøm i
overfladen og ned til 3-4 meter stille på bunden. |
| 6/1 |
Robert S/S |
39 |
56 |
Nitrox 41%, 5,7 l/min. Fint vejr ikke meget vind for en gangs skyld og
ingen strøm. Ned for at binde og turen ned uden problemer dog ligger
dræget ikke på vraget. Efter lidt søgen endelig noget kendt fiskenet på
bunden og vraget dukkede op lige efter. Bundet på i bagside bagtil i en
jomfru. Fin sigt omkring 3-4 meter og først fremad mod stævnen, utroligt
mange store rejer og busknøgensnegle. Fremme ved stævnen gik en del tid
med at snige sig ind på nogle sabellaer. Tilbage langs styrbordside og
op. Langt dyk uden at komme vraget rundt. Vandet 10-12 grader på bunden
og 6-7 grader i overfladen. |